Forleden snakkede jeg med en fra HverdagsAI.dk (Der udbyder kurser i AI) om hvordan teknologien ændrer vores produktionslandskab, og sjovt nok kom vi ret hurtigt ind på landbruget. Det er jo egentlig skideinteressant, når man tænker over det. Vores mad? Den bliver mere og mere afhængig af intelligente maskiner. Men det er faktisk en god ting!
Når jorden fortæller sin historie
Vi danskere har dyrket jorden i tusinder af år. Først med håndkraft, senere med heste og nu med traktorer på størrelse med et mindre hus. Men hvad med næste skridt? Jo, AI-teknologi kan hjælpe landmanden med at forstå hvad fanden der egentlig sker i mulden.
Forestil dig, at du står en tidlig morgen på en mark i Vestjylland. Dug på støvlerne. Mobilen i hånden viser et kort over hele marken, hvor forskellige farver indikerer præcis hvor meget gødning der skal tilføres – og hvor. Sådan bruger mange landmænd allerede i dag AI til at analysere satellit- og dronedata.
Præcisionsjordbrug med AI
Af den grund ser vi flere og flere traktorer med GPS-styring og sensorer der måler jordens forhold i realtid. AI-systemer kan nemlig tage alle disse data og omsætte dem til konkrete handlingsplaner. Gødningsmængden justeres automatisk. Sprøjtningen målrettes præcis hvor skadedyrene er. Resultatet? Mindre spild, bedre økonomi og faktisk også mindre miljøbelastning.
Hov, jeg kom lige til at tænke på min onkel, der driver en middelstor gård ved Horsens. Han var ret skeptisk i starten. “Fancy teknologi,” sagde han og rystede på hovedet. Men efter han så naboen spare næsten 20% på gødningsbudgettet, skiftede tonen hurtigt!
Robotter i marken
Har du nogensinde overvejet, hvordan det ville se ud, hvis markerne var fyldt med små selvkørende robotter i stedet for kæmpe maskiner? Det er ikke længere science fiction.
Mindre maskiner – større præcision
I dag udvikler flere virksomheder små autonome robotter, som kan klare alt fra ukrudtsbekæmpelse til såning. Disse maskiner bruger computer vision (AI der kan “se”) til at skelne mellem afgrøder og ukrudt, og fjerner ukrudtet mekanisk – uden brug af kemi. Ligeledes kan disse robotter arbejde døgnet rundt, hvis vejret tillader det.
| AI-teknologi | Anvendelse i landbruget | Potentiel besparelse |
|---|---|---|
| Predictive analytics | Høstprognose og plantesygdom | 15-25% øget udbytte |
| Computer vision | Ukrudtsbekæmpelse | Op til 90% reduktion i herbicider |
| Maskinlæring | Optimal gødskning | 10-30% mindre gødning |
Vejr, klima og AI-prognoser
Vi danske landmænd (ja, jeg kalder os alle sammen landmænd, selvom de fleste af os aldrig har haft jord under neglene) er besatte af vejret. Og med god grund! Vejret afgør nærmest alt i landbruget.
Fra mavefornemmelse til datadreven beslutning
På den anden side giver AI-baserede vejrprognoser nu mulighed for at forudse mikroklima helt ned på markniveau. Tænk dig – du kan faktisk planlægge dine markaktiviteter baseret på prognoser, der er specifikt tilpasset lige netop din jord. Ikke landsdelen. Ikke kommunen. Men din specifikke mark!
- AI kan analysere historiske vejrdata sammen med jordens tilstand
- Maskinlæring gør prognoserne bedre år for år, fordi systemet lærer af sine fejl (ligesom jeg burde gøre med mine investeringer i kryptovaluta, men det er en helt anden historie)
- Systemer kan advare landmanden om potentielle plantesygdomme baseret på vejrforhold, før de overhovedet opstår
Er det dyrt at implementere AI i landbruget? Ja, det kan det bestemt være. Men prisen falder hastigt, og jeg vil faktisk vove at påstå, at mindre landbrug, der ikke kommer med på den digitale vogn, vil få det svært i fremtiden. Det er måske kontroversielt at sige, men det er virkeligheden.
Teknologi og landbrug. Moderne og traditionelt. De to ting behøver ikke at være modsætninger, men kan faktisk gå hånd i hånd mod en mere effektiv og bæredygtig fødevareproduktion.